Ensomheden lurer på en gruppe af de unge, som rummes i det ordinære skolesystem. På specialefterskolerne landet over har man et miljø, hvor de unge kan leve et ligeværdigt ungdomsliv med venner og kærester. Bl.a. på Fenskær Efterskole har man skabt et sådant miljø. Man tager udgangspunkt i det, de unge kan og indgyder dem højere selvværd.

Vinkelslibere graver sig hylende ned i granit, og den højfrekvente lyd blander sig med urytmiske bankelyde fra hammer og mejsel. Støvet blæser rundt mellem de unge, der formummet bag høreværn og støvmasker koncentreret arbejder med at give stenene nye udtryk. Vi er i stenhuggerværkstedet på Fenskær Efterskole, hvor otte elever denne formiddag har gang i flere projekter. En hugger fordybninger i noget, som skal blive et fuglebad, et par stykker sliber glatte billeder af delfiner frem af den ru granitsten, og Jonathan Frank er i gang med at forvandle forskelligt formede sten til buttede fugle. På en tønde står en samling på seks til otte fugle, som allerede er færdige.

»Jeg sælger en gang imellem en af fuglene fra en lille bod ved vejen der hjemme,« siger Jonathan, som er rigtig glad for, at skolen giver mulighed for, at man også kan lære gennem praktiske aktiviteter, som i stenhuggerværkstedet.
Lærer på mange måder

Og netop muligheden for, at de unge også kan lære på andre måder end den traditionelt boglige, er væsentligt for Fenskær Efterskole.

»Hos os kan man lære på mange måder, og den unge er selv med til at sammensætte sit skema,« siger forstander, Niels Kirk. Han er bekymret for den udvikling, hvor boglige færdigheder bliver vigtigere end praktiske. En udvikling som har ført til nedprioritering af de praktisk musiske fag i folkeskolen.

»Vi er en specialefterskole, og mange af vores elever har det bedst med de praktisk musiske fag. Det er meget tydeligt, at der ikke har været plads til, at deres styrker har kunnet blomstre tidligere,« siger han.

Beskrivelse af mangler
»Vores elever har haft svært ved det boglige og har typisk gemt sig, for at ingen har skullet opdage, at de ikke var som alle de andre. På den måde har skolen lært dem, at de ingenting kan lære og derfor ikke er noget værd,« siger Niels Kirk. På Fenskær Efterskole handler det derfor om at øge de unges selvværd, at anerkende dem for det de er og lave en undervisning, der tager udgangspunkt i det, de kan.

»Når de unge kommer til os, følger der en række papirer med, og de beskriver alle sammen, hvad det er, eleverne ikke kan. Vi vil gerne tage udgangspunkt i det, de kan,« siger Niels Kirk og forklarer, at skolen blandt andet gør det ved at lade de unge selv have indflydelse på, hvad undervisningen skal indeholde.

»Vi har en lang række af valgfag, som kører både formiddag, eftermiddag og aften. Langt de fleste er af praktisk karakter, men man har også mulighed for at forbedre sig i dansk og matematik gennem valgfagene,« siger han og tilføjer, at målet er, at styrke de unges selvværd.

Fællesskabet er vigtigt
I musiklokalet har eleverne på musikvalgholdet fået lagt på selvværdet. De har netop afsluttet en koncert for resten af skolens elever og er tydeligvis tilfredse med resultatet. Musiklærer Torben Mamsen fortæller, at de unge er glade for at spille, og at en koncert som den, de netop har gennemført øger deres selvværd, og at det udvikler deres evne til at være sammen med andre om en opgave.

»Fællesskabet er vigtigt også for vores elever. Mange af dem har jo netop oplevet at være udenfor i rigtig mange sammenhænge, og vi arbejder på og få dem til at føle, at de udfylder en rolle i fællesskabet,« siger han.

Eksklusion før inklusion 
»Det kan virke paradoksalt, at vi ekskluderer eleverne med det mål at inkludere dem,« siger Niels Kirk, som ikke desto mindre finder det nødvendigt.

»Vores elever falder ikke ind under det, man kalder normalområdet, og mange af dem har en historie med det ene nederlag efter det andet. Fagligt har de haft store problemer, og deres sociale liv har været næsten ikke eksisterende,« siger han og peger på, at disse unge har brug for sejre og for en oplevelse af at have et liv som så mange andre unge.

»Derfor er vi nødt til at ekskludere dem for at give dem selvværdet og de nødvendige redskaber til at leve et selvstædigt og værdigt voksenliv,« siger Niels Kirk.

Inklusion til ensomhed
»Jeg synes, at man i inklusionens navn har ladet for mange børn blive i normalklasserne. Man har så at sige rummet dem, men ikke inkluderet dem,« siger Niels Kirk og peger på, at en sådan rummelighed fører til, at de unge bliver ensomme.

»Man har overset den sociale side af inklusionen, og det har gjort, at børnene nok er blevet rummet i klassen, men ikke har haft venner blandt skolekammeraterne,« siger han og forklarer det med, at inklusionen delvis har været en spareøvelse. Men han synes også, at inklusions diskussionerne har været præget af en berøringsangst i forhold til at erkende, at der er forskel på de unge og deres intelligens.

Målet er ikke det normale
»Vores elever er anderledes og har brug for hjælp, og målet er ikke, at de bliver normale, men at de får mulighed for at leve et selvstændigt voksenliv med arbejde, venner og kærester som alle andre,« siger Niels Kirk og tilføjer, at hvis de skal kunne det, er man nødt til at sætte dem i miljøer, hvor de har mulighed for at skabe venner, at få kærester og udvikle selvværdet.

»Det er det, vi arbejder på her på Fenskær Efterskole,« siger han og er lidt skeptisk i forhold til skoler, hvor man forsøger at inkludere små grupper af eleverne fra specialefterskolernes målgruppe.

»Hvis man vil inkludere børn fra vores målgruppe, er det vigtigt, at man er opmærksom på, om børnene rent faktisk har mulighed for at blive en del af skolens sociale fællesskab,« siger han.

Bredt læringsbegreb
Det sociale fællesskab er til at få øje på, da eleverne larmende og skubbende til hinanden forlader musiklokalet efter koncerten. De er på vej til arbejdet på valgholdene. Nogle med hinanden i hænderne. Nogle i vild diskussion om den musik, de lige har hørt. Og andre i mere afdæmpet samtale. I danskværkstedet skal otte elever i gang med at læse. I matematikværkstedet løser de unge opgaver på computerne og i træværkstedet er et par elever i færd med at skrue et skab sammen.

»Det er dejligt at arbejde her i træværkstedet. Det er fedt sådan at lave nogle rigtige ting,« siger Peter Sørensen, mens han jonglerer med skruemaskinen.

»Værkstedsaktiviteterne er vigtige, men vi arbejder indlysende nok også med at udvikle de unges faglige kompetencer,« siger Niels Kirk og fortæller, at det for ham at se handler om at arbejde med så bredt et læringsbegreb som muligt, og i den sammenhæng synes han, at efterskoleformen har nogle indlysende fordele.

Efterskoleformen ideel
»På Fenskær Efterskole betyder det blandt andet, at vi kan lave en lang, sammenhængende og afvekslende skoledag, hvor der både er plads til de boglige fag og til den praktiske undervisning,« siger Niels Kirk og fortæller, at eleverne har 38 timers undervisning om ugen, men at der er lagt en række pauser ind, som giver de unge mulighed for at pleje samværet med de andre.

»Efterskoleformen er ideel også for disse unge, fordi vi har dem hele døgnet ugen lang. Det giver mulighed for at arbejde med den enkeltes udvikling og fællesskabet,« siger Niels Kirk.

Udslusning
»Vores elever er ikke alderssvarende i udvikling, og mange gange tager det længere tid for dem at få de fornødne kompetencer til at leve et selvstændigt liv. For at hjælpe eleverne videre efter efterskolen har vi derfor lavet en udslusningsafdeling med plads til 24 unge,« siger Niels Kirk og fortæller, at der arbejdes meget intenst med vejledning i udslusningen, og at man har et tæt samarbejde med teknisk skole i Holstebro.

»I Udslusningen er de unge mere selvkørende end i efterskolen. Det fungerer rigtig godt og hjælper mange af de unge videre,« siger Niels Kirk.

En specialefterskole er ligesom en almindelig efterskole, men tilbuddet er bare målrettet unge, der har nogle særlige læringsforudsætninger. Eleverne kan ikke umiddelbart tage en almindelig ungdomsuddannelse. De har ofte fået meget lidt ud af den undervisning, de tidligere har modtaget.

»Vi er en prøvefri efterskole, og vores undervisning er meget praktisk tilrettelagt. Vi giver eleverne mulighed for at bruge alle deres evner i undervisningen. Hver elev har sin helt egen undervisningsplan, der løbende bliver tilpasset gennem hele skoleforløbet. De får en undervisning, der tilgodeser netop deres evner«, siger Niels Kirk, der er forstander på Fenskær Efterskole i Nørre Nissum ved Lemvig.

Eleverne

Det er dejlige, unge mennesker med resurser, som skal frem i lyset. Det er også sårbare unge, der gennem mange år har været målt på deres fejl og mangler. De har behov for at blive mødt netop der, hvor de er i deres udvikling. Det kan være elever med forskellige diagnoser.

»Eleverne kan også mangle lidt modenhed og derfor føler de sig ofte alene og uden ret mange kammerater. Man skal være ordentlig over for andre for at gå på Fenskær Efterskole. Alle skal kunne føle sig trygge her,« pointerer forstanderen.

Hverdagen

Eleverne på Fenskær Efterskole er selv med til at lave en del af deres skoleskema.

»Vores dag er fyldt meget op, hvilket hjælper de unge med at overskue dagen. Nye projekter og opbrud i hverdagen skal planlægges i god tid, og eleverne skal have tid til at omstille sig. Vores skoledag strækker sig over hele dagen, så der er også undervisning sidst på eftermiddagen og om aftenen«, oplyser Niels Kirk.

Undervisningen foregår primært på små hold. De unge trives i et rum med meget struktur, men hvor der samtidig er plads til et voksenfrit rum. I fritiden er der gode muligheder for at være sammen med vennerne.

»De fleste af vores værksteder er også åbne i fritiden. og de unge kan dyrke sport i hallen eller på boldbanerne. Det er tit her, gode venskaber opstår.«

Det bedste

Spørger man eleverne om, hvad der er det bedste, kommer svaret omgående: Vennerne.

»De unge har sjældent haft mulighed for at vælge venner blandt en større flok, men det oplever de på efterskolen. Mange oplever også for første gang at få en kæreste, og det er stort. Så selv om vi voksne har store forventninger til elevernes undervisning, er deres egen oplevelse, at ungdomslivet er det mest betydningsfulde. Set fra skolens side hænger tingene sammen. Unge, der har det godt, føler sig set og er trygge, kan lære og udvikle sig,« mener Niels Kirk.

Prisen

En specialefterskole er ikke dyrere end en almindelig efterskole. Forældrenes betaling på Fenskær Efterskole ligger lidt omkring landsgennemsnittet for alle efterskoler. De ekstratimer, der skal til for at et special- efterskoleforløb giver mening for de unge, betales af staten. Forældrebetalingen er forskellig alt efter forældrenes husstandsindkomst. Man kan altid ringe til skolen for at få en mere præcis udregning.

Optagelsen

»Man ringer til skolens kontor og aftaler tid til et besøg. Alle elever skal inden optagelse på besøg på skolen – det er vigtigt, at vi i fællesskab finder ud af, om Fenskær er det rigtige tilbud til den unge. Det er vigtigt, at den unge selv er med til at vælge efterskolen«, slutter Niels Kirk.