Skip to content

Fenskær Efterskole er vi medlemmer i foreningen Ligeværd. Ligeværd hovedsigte er at skabe ordnede forhold for unge med særlige behov. De laver et stort arbejde for at synliggøre de problemstillinger som unge med særlige behov møder. De har påvist at der er en del kritisable forhold omkring kommunernes visitering til STU uddannelsen.

Artiklen kan læses nedenfor, eller digital her.

En lille ekstra info. Unge for ligeværd er en del af foreningen. Mette holm som er nyvalgt formand for foreningen, er gammel Fenskær Elev 🙂

Kritisable dobbeltroller i visitationsudvalg 

1/4 af kommunerne, der har besvaret en anmodning fra Ligeværd om indsigt, sidder repræsentanter fra kommunens eget tilbud i visitationsudvalget, som tildeler unge det konkrete STU-tilbud. 

Tekst: Michael Sørensen og Peter Christensen 

For noget tid siden sendte Ligeværds redaktion en henvendelse til samtlige af landets kommuner. I mailen bad vi kommunerne besvare en række spørgsmål om de lokale forhold på STU-området. 

60 af landets 98 kommuner har svaret på rundspørge. 

Når det kommer til STU-området peger svarene, som redaktionen har modtaget, dog også på nogle andre, og mere alvorlige problemer: 

I mindst 15 tilfælde, altså næsten en fjerdedel af de 60 kommuner, sidder en repræsentant fra et kommunalt STU-tilbuds ledelse med i det visitationsudvalg, som bestemmer hvilken STU den unge får tilbudt. I betragtning af at et STU-tilbud ifølge loven bør tage udgangspunkt i den unges egne interesser, kompetencer og behov, så er den slags dobbeltroller, mildt sagt, meget kritisable. 

Det strider mod princippet om adskillelse mellem leverandør og udbyder. Taberne bliver unge med særlige behov. 

I strid med principper for offentlig forvaltning 

STU området består af en række såvel kommunale samt ikke mindst private og selvejende tilbud, som kommunen kan visitere de unge til. Derfor er det i Ligeværds optik uanstændigt og i strid med principperne for offentlige udbud og god forvaltningsskik. 

Adskillelse mellem leverandør og udbyder skal sikre lige betingelser for alle udbydere, og sikre at kommunen vælger den bedst mulige løsning for borgeren, i dette tilfælde unge med særlige behov, og ikke blot visiterer til eget STU tilbud. 

Man skal ikke være i besiddelse af stor fantasi for at forestille sig, og det er også erfaringen mange uddannelsessteder i landet, at visitationsudvalget i de givne tilfælde anvender kommunens eget tilbud, uanset at ønsket fra den unge og forældrene, og anbefalingen fra fagprofessionelle, er et andet tilbud. 

Det er tilmed i strid med intentionen i lovgivningen om STU. 

Kan være mørketal 

I mindst 3 kommuner toner de endnu klarere med en vedtaget politik om, at STU-forløb så vidt som det overhovedet er muligt, skal tilbydes hos kommunens eget STU-tilbud. 

Det er svært at forestille sig, at en sådan vedtaget politik har et særlig stort fokus på den unges eget bedste, og det tilbud der kan udvikle den unge mest muligt til et så selvstændigt liv som muligt med alt hvad det indebærer. 

Derudover skal det også nævnes, at redaktionen ikke har haft resurser til at faktatjekke kommunernes svar, og langt de fleste af de 15 kommuner er derfor kommuner, som selv har meddelt, at deres visitationsudvalg er sammensat med en repræsentant fra det kommunale STU-tilbud. 

Det reelle tal kan derfor sagtens være en del større. En rundringning til uddannelsessteder i Ligeværds netværk afslørede konkret viden om fire andre kommuner, hvor der også er, eller har været, problemer med dobbeltroller. Disse kommuner er i øvrigt alle blandt dem, som ikke har ulejliget sig med at svare på Ligeværds rundspørge. 

LIGEVÆRDS UNDERSØGELSE AF DOBBELTROLLER

Kommuner med dobbeltroller: 

Favrskov, Haderslev, Herlev, Herning, Holbæk, Lemvig, Lolland, Næstved, Odense, Randers, Silkeborg, Tårnby, Viborg, Aarhus, Hjørring. 

Baseret på undersøgelser i Ligeværds netværk er følgende kommuner under mistankefor dobbeltroller: 

Middelfart, Stevns, Fåborg-Midtfyn, Sønderborg. 

Kommuner med formuleret politik, der tilgodeser eget STU tilbud: 

Hjørring, Holbæk, Tønder 

 

 

 

 

For nogle af vores forældre på Fenskær Efterskole oplever vi, at det kan være svært at få den nødvendige hjælp. Det kan være i situationer, ...continue reading "Problemer med at få den rigtige hjælp."

I går havde vi besøg her op Fenskær Efterskole af Karin Gaardsted, hun er folketingsmedlem for Socialdemokraterne. Det var vores ``gamle´´ elev Daniel Noti som havde skabt kontakten. Han havde også taget Palle Lykke Ravn med,

...continue reading "STU uddannelsen skal statafinansieres"

Fenskær Efterskole deltager vi hvert år i Uddannelsesdebatten. Vi var sammen med Seminarist, Nr Nissum efterskole, Kongensgaard efterskole og Seniorhøjskolen med til at starte Uddannelsesdebatten.

...continue reading "Uddannelsesdebatten i Nr. Nissum."

Undervisningsministeriet barsler med et nyt ungdomstiltag. Kommunerne får forpligtelsen for alle de unge, der ikke meget hurtigt vælger uddannelse eller arbejde efter folkeskolen. Det ser ud til at STU uddannelsen i første omgang ...continue reading "Oplæg til ny ungdomsuddannelse."

Landsforeningen Ligeværd er bekymret omkring de tiltag der er under opsejling omkring den gruppe af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. De tiltag kan med tiden få indflydelse på STU uddannelsen og ikke nødvendigvis til fordel for de af vores elever der har behov for den uddannelse. ...continue reading "Er STU uddannelsen truet."

...continue reading "INSPIRATIONSDAG OM VEJEN TIL UDDANNELSE OG ARBEJDE D. 28.02."

På Fenskær Efterskole har vi i mange år oplevet at eleverne har en meget lille lyst til undervisning. Den måde vi involvere eleverne og skaber muligheder for succesfuld læring, giver dem lysten til uddannelse tilbage. Læs videre

Her nedenfor, kan I læse om undervisningsministeriets tiltag. De kan få rigtig mange guldkorn her på Fenskær Efterskole, hvor vi har arbejdet med problematikkerne i 30 år.

 

 

29 procent går ikke den direkte vej til en uddannelse - Undervisningsministeriet

[10.02.2017]

Der skal være større fokus på at give de unge succesoplevelser i undervisningen, hvis de unge skal fastholdes i uddannelse. Det viser en af de nye rapporter lavet for Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse.

Tre ud af ti unge har ikke taget den lige vej til en ungdomsuddannelse. De har undervejs været forbi en  produktionsskole, et VUC eller et andet af de såkaldte forberedende tilbud. Det viser en af de analyser, som Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har fået udarbejdet. Registeranalysen, som ekspertgruppen har fået foretaget, har fulgt unge, der fyldte 14 år i 2003-2005, indtil de fyldte 23 år.

En anden analyse, som EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har lavet for ekspertgruppen, ser på, hvad der karakteriserer den gruppe af unge, der har haft nogle afstikkere til fx en produktionsskole eller VUC, inden de ender på en ungdomsuddannelse. Ifølge analysen kan afstikkerne skyldes, at mange af de unge har negative skoleerfaringer med i bagagen. De føler ikke, at de er en del af læringsmiljøerne, og de har ikke stor tiltro til, at de rent faktisk kan gennemføre en uddannelse. Derfor er der ifølge analysen behov for, at flere unge får succesoplevelser med fra uddannelsessystemet, så de igen får en tro på, at de duer til noget og kan bruge deres evner.

Analyserne ligger til grund for det arbejde, som ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse er ved at lægge sidste hånd på. Ekspertgruppen forventer at fremlægge deres anbefalinger til regeringen om, hvordan de forberedende tilbud kan indrettes i fremtiden, i uge ni. Målet med deres arbejde er, at alle unge skal have et tilbud, som de profiterer af i forhold til at komme i uddannelse eller beskæftigelse.

”Alle unge fortjener en god start på det liv, der følger efter grundskolen. Nederlag med flere afbrudte uddannelsesforløb kan slå de unge helt ud af kurs i en periode af deres liv, hvor de netop skal have appetit på livet. Det kan være hårdt både socialt og fagligt. Jeg tror, at nogle unge har fået nok af skolen. Her kunne det måske være en løsning at bruge arbejdsmarkedet mere systematisk til at bringe den unge på rette kurs. Men det er vigtigt, at vi bliver klogere på, hvad der kan gøres for at hjælpe den gruppe unge tilbage på rette vej, og det skal ekspertgruppen og deres anbefalinger være med til”, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Ekspertgruppen om bedre veje til ungdomsuddannelser
Udvalget består af otte medlemmer og er bredt sammensat af eksperter fra uddannelses- og forskningsverdenen samt erhvervslivet.

Ekspertgruppens medlemmer

  • Stefan Hermann, Rektor, Professionshøjskolen Metropol (formand)
  • Else Sommer, Tidl. administrerende direktør i Børne- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune
  • Gert Møller, Forstander, Korsør Produktionshøjskole
  • Noemi Katznelson, Professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet København
  • Marianne Simonsen, Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
  • Torben Risgaard Strand, Operations Director, Thermo Fisher Scientific
  • Jesper Arkil, administrerende direktør, Arkil Holding

Der er også nedsat en referencegruppe med deltagelse af interessenter på området, som løbende bliver involveret i ekspertgruppens arbejde.

På Fenskær Efterskole er vi meget opmærksom på hvilke ungdomsuddannelser vores elever har mulighed for efter efterskolen. Efterskoleforeningen er ligeledes meget aktiv i at alle unge får et ordentligt tilbud for en god ungdomsuddannelse. ...continue reading "Kommunernes forslag til udsatte unge."